Læs mere om yoga og vandreture

Yoga og vandreture i de franske alper

8 dage - 18-25 juni og 17-24 september 2022

Har du lyst til en uges frisk luft i de franske alper med vandreture, yogaseancer, temaaftener, god mad, hottub i haven, hyggeligt samvær i en afslappet atmosfære… 

Så skal du måske med os til Sydfrankrig fra den 18. til den 25. juni 2022.

Vi har sat en super skøn ferie sammen som vi glæder os til at dele med dig.

Turen starter lørdag den 18. juni 2022 hvor vi mødes i Les Alberts. Mulighed for afhentning i Torino lufthavn.

Alt dette kan du glæde dig til på ferien

  • Smukke udfordrende vandreture, frisk luft, storslået natur og energi til alle sanser
  • Velvære helt ind i kroppen med Susannes fantastiske yoga
  • Engagerede, eksperimenterede coaches som glæder sig til at dele ugen med dig
  • Skøn indkvartering i et gammelt restaureret landsbyhus i les Alberts med udsigt til bjergene
  • Sund, frisk og lækker mad
  • Godt selskab, masser af hygge og tid til at nyde hus, have, pejs, den nærliggende by Briancon og omgivelserne
  • Inspirerende aftenforedrag
  • Franske bjerge i efterårsfarver

Skulle Covid-regler og risici spærre ben for os tilbagebetales det fulde beløb.

Program dag for dag

Dag 1:

Velkomst og indkvartering.

Mulighed for at se sig omkring i området og for en tur til Briancon for de som ankommer tidligt.

Velkomstmøde.

Aperitif og spisning.

Godnat-yoga seance

Dag 2:

Godmorgen-yoga.

Morgenmad.

Kørsel til enden af den smukke Claree dal hvor vi bor, kendt verden over for dens mange søer og toppe som blev beskrevet og besteget af de første engelske og amerikanske "alpinister" fra midten af 1800-tallet.

Vandring til Lac des Beraudes. 

Picnic undervejs. Mulighed for at fortsætte videre op fra søen og rundt om les Cretes de Moutouze.

Højdemeter: 600m op og ned.

Transport tilbage til Maison Amalka.

Yoga i haven eller indendørs.

Mulighed for benyttelse af hot-tub i haven.

Aftensmad og hygge.

Dag 3:

Godmorgen-yoga.

Morgenmad.

Kørsel til Pont de l'Alpe i Guisane-dalen og gåtur op til den gamle sommer-sæter-landsby l'Alpe du Lauzet. Mulighed for at fortsætte op til le Grand Lac og sæteren ovenfor sommer-landsbyen, i et bjerglandskab beboet af stenbukke og murmeldyr. Picnic i det grønne.

Højdemeter 350-700m op og ned.

På vej tilbage til les Alberts er der mulighed for at besøge den gamle bydel i Briancon og spise en is eller besøge byens små spændende butikker.

Yoga på terrassen eller indendørs.

Mulighed for benyttelse af hot-tub i haven.

Aftensmad.

Tema-aften om velvære. Vi prøver at finde frem til hvad velvære er for hver enkelt af os, og hvordan vi kan putte så meget som muligt af det ind i vores hverdag.

Dag 4:

Godmorgen-yoga.

Morgenmad.

Kørsel til bunden af Claree dalen. Vandretur til Lac Long og Lac Rond i bunden af Clarée-dalen med en fantastisk udsigt mod Thabor-massivet i første parket og Ecrinsmassivet i baggrunden. Efterårsfarver, murmeldyr, vandløb og smukke søer pynter på vores dag. Pic-nic et fint sted.

Højdemeter 400-500m op og ned.

Transport tilbage til les Alberts.

Yoga på terrassen eller indendørs.

Mulighed for benyttelse af hot-tub i haven.

Aftensmad.

Dag 5:

Godmorgen-yoga

Morgenmad.

Transport til Col du Granon. Vi starter i 2400ms højde og vandrer langs les Cretes de Peyrolles på bjergkammen som skiller Clarée dalen fra Guisane dalen. Udsigten er slående over hele Serre Chevalier skiområdet samt Ecrins-massivet på den ene side og de nordlige og italienske alper på den anden side. Selv på en meget varm sommerdag er temperaturen ideel til vandring. Picnic on top of the world. Trods højden kan Susanne sagtens finde et ideelt sted til fordybelse på vejen tilbage mod Col du Granon.

Højdemeter 400-500m op og ned.

Transport tilbage til les Alberts.

Yoga på terrassen eller indendørs.

Mulighed for benyttelse af hot-tub i haven.

Aftensmad.

Tema-aften om hvordan vi sammensætter et effektivt hus-apotek til de mest almindelige og hyppigt forekommende dårligdomme og uheld, med homøopati, essentielle olier, friske og tørrede planter. Og i det hele taget om selvhjælp til opretholdelse af et rart og sundt miljø hjemme.

Dag 6:

Godmorgen-yoga

Morgenmad.

Transport til Pré de madame Carle i bunden af Vallouise-dalen. 

En fantastisk dag venter os med vandring i Ecrins Nationalparken op til le Glacier Blanc. Gletcheren udspringer fra de sydlige alpers højeste top, la Barre des Ecrins i 4.102 meters højde. En dag i alpine omgivelser i absolut storslået natur.

Yoga undervejs ved den gamle refuge Tuckett, den første bivouak benyttet af de tidlige alpinister i det nittende århundrede undervejs mod bestigning af de emblematiske omkringliggende toppe, dengang løb le Glacier Blanc helt ned til le Pré de Madame Carle.

Højdemeter 500-600m op og ned.

Transport tilbage til les Maison Amalka, eventuelt med stop i Briancon.

Yoga på terrassen eller indendørs.

Mulighed for benyttelse af hot-tub i haven.

Aftensmad.

Dag 7:

Godmorgen-yoga.

Morgenmad.

Transport til Les Cours, en af La Graves tidligere sommersæter-landsbyer.

Ugens sidste vandretur går til Lac du Pontet og toppen l’Aiguillon « Den lille nål » beliggende ovenfor Villar d’Arene med udsigt mod de storslåede toppe som udgør la Meije massivet.

Et magisk sted, og en stille, rolig og rar afslutning på ugen med et sidste velgørende input fra Susanne så vi alle er fuldstændig i synk og vel-afbalancerede, klar til at imødegå alverdens strabadser og forhåbentlig med bagagen fyldt af dejlige oplevelser og nye syn på tilværelsen. Picnic undervejs.

Højdemeter: 300m op og ned.

Vi tager en lille tur igennem La Grave på vej tilbage mod les Alberts.

Opsummering og evaluering af ugen.

Pakning

Aftensmad og aftenhygge.

Dag 8:

Morgenmad, Adieu og afrejse. På snarligt gensyn

  • Vandreturene i ovenstående program er et udkast. Turene kan tilpasses deltagernes fysiske niveau og ønsker. Vejrudsigten er naturligvis aller vigtigste retningspil. Sikkerhed kommer i første række, og destinationen for dagens vandretur vil altid ved ustabilt vejr vælges efter hvor situationen er bedst.

Les Alberts

Les Alberts ligger i de solrige sydfranske alper 10 km fra grænsen til Italien. Dalen ligger ved starten af den smukke Claree-dal (link til vallée de la Clarée) for foden af Montgenevre (link til Montgenevre) passet, 5 km fra Briancon (Link til Briancon).

Området er spækket med skønne dale, hver med deres særpræg.

Charlotte som er bjergfører og som har boet i området de sidste 25 år, har sammensat et spændende, smukt og varieret program af yndlings gåture til bjergtoppe, søer, gletcherdale med sætere i efterårsfarver, floder, vandfald og vilde dyr.

Der vil være en kortere og længere udgave af programmet således at hver deltagers niveau og dagsform kan tilgodeses.

Maison Amalka

Maison Amalka er et skønt gammelt landsbyhus fra det 19. århundrede, beliggende i den lille landsby les Alberts.

Huset har tre etager og et areal på 270 m2, det er fuldstændig restaureret med stil og god smag og emmer af hygge og varme. 

Der er have og udendørs hot-tub med udsigt over bjergene.

I stueetagen er der yoga-rum med pejs til de seancer vi ikke kan lave udendørs.

På første sal ligger et stort køkken/spisestue og en tilhørende stue med brændeovn.

På anden- og tredje sal er der 4 dobbeltværelser og et bjerghjørne med køjesenge.

Ønsker du at bo på enkeltværelse er det muligt i tilstødende lejligheder, beliggende ved siden af Amalka, nyrestaurerede i samme skønne stil, mod ekstrabetaling.

Pris - Betalingsbetingelser

Prisen for turen er 9.595 kr + transport.

Der er plads til 10-16 deltagere.

Prisen inkluderer 

  • 7 nætters indkvartering på dobbeltværelse i dejlige Maison Amalka (mulighed for enkeltværelse mod ekstra betaling)
  • Morgenmad og aftensmad på Maison Amalka (for specielle diæter, kontakt os)
  • Medbragt frokost på bjerget
  • Guidede vandreture 6 hele dage 
  • Daglige yoga-seancer morgen og aften og/eller i det fri
  • 2 temaaftener i løbet af ugen 
  • En temaaften om velvære. En anden om hvordan vi sammensætter et effektivt hus-apotek til de mest almindelige/hyppigt forekommende dårligdomme og uheld, med homøopati, essentielle olier, friske og tørrede planter…
  • Hvordan får man det hele til at gå op i en højere helhed. Hvordan afbalancerer hver enkelt af os vores hverdag så vi får plads til den sundhed og velvære vi har det godt med? Uden at være presset af at skulle tabe 5 kg, løbe en halvmarathon eller en Ironman, være super smidige, kunne løfte 70 kg i dødvægt, sørge for at familien spiser sundt, masser af grønt, ingen fedt og sukker… -eller hvad?? Samtidig med at vi skal præstere paa job, være perfekte forældre og have et godt socialt netværk. Vi snakker om cardio-træning, hastighed vs udholdenhed, styrketræning, hurtige og langsomme fibre, meditation, yoga, pilates, udendørs/indendørs træning, østlig vs vestlig måde at se paa sundhed.
  • Er du fuldstændig ligeglad med de temaer og vil du hellere drikke kølig hvidvin paa terrassen er du naturligvis velkommen til det. Vi kan også holde tema-aftenerne paa terrassen med kølig hvidvin i glasset :)!
  • Transport paa stedet
  • Adgang til « Bain Norvégien » (hottub) i haven med udsigt over bjergene 3 eftermiddage/aftener i ugen

Prisen inkluderer ikke

  • Transport til og fra Les Alberts (Samlet taxa-transfer kan arrangeres. Torino lufthavn er nærmeste lufthavn). Som indikation, koster transport mellem 250kr og 350kr hver vej ved grupperet transfer fra Torino. 
  • Drikkevarer og andre personlige udgifter
  • Eventuel personlig forsikring/rejseforsikring
  • Mulighed for massage eller shiatsubehandlinger i løbet af ugen mod betaling.

Ved tilmelding betales 50% af beløbet, restbeløbet betales senest 14 dage inden start: den 18. september 2021.

Praktisk info - Transport - Yderligere information

Praktiske oplysninger angående transport

Det er muligt at flyve til Torino (1 time og 30 minutters transfer), Milano (3 timers transfer), Lyon (3 timers transfer) Geneve (3 timer og 15 minutters transfer, men transfer fra Geneve er meget dyr). 

Det smarteste er at finde en flybillet til Torino, herfra kan vi arrangere samlet taxatransfer.

Det er også muligt at køre i bil til Les Alberts.

Vi bistår gerne med hjælp til at finde den mest praktiske og billigste flybillet.

Susanne Hedberg - Yogalærer, Healer og meget mere

Susanne Hedberg bor i Aalborg - har i ca. tyve år arbejdet med yoga, healing, kropsafbalancering og mindfulness. Susanne er uddannet yogalærer hos ART- Yoga i Svendborg og har efterfølgende udvidet sine kompetencer ved et længere yogaophold i Indien, hvorfra yogaen jo stammer fra og har udbredt sig til det meste af verden.

Susanne har altid interesseret  sig for det spirituelle med øje for personlig udvikling og har dermed tilegnet sig en vifte af kompetencer

Yogaen bliver i dag kombineret med healing og som deltager får du hurtigt en fornemmelse af, hvordan nervesystemet falder til ro. Grunden til at Susanne bruger healing i yogaen er, at du som deltager hurtigere kommer dybere i kroppen, lettere kan give slip på ubalancer såvel fysisk som psykisk og blive mere bevidst og nærværende i din hverdag, og mærke harmoni.

Charlotte Markus - Shiatsuterapeut, Skiinstruktør og International bjergfører

Charlotte bor sammen med mand og to voksne stedsønner i Briançon i de sydfranske alper og lever af skiløb om vinteren og af trekking i alperne om sommeren.

Hun har 25 aars erfaring med organisation af adventure ferier, trekking ophold, randonnée ture, teambuilding, skiundervisning, skisafarier etc. og blev i 2009 uddannet som shiatsu terapeut efter 4 års studie ved Ecole Esprit du Tao.

At være nysgerrig og at lytte til og følge sin intuition er en af grundstenene i Charlottes livs-filosofi. Sammen med tillid og respekt. Til og overfor andre, men endnu mere til sig selv og til tilværelsen. Vi skal tro paa det gode, behandle andre og naturen med respekt og hver dag arbejde på at få mere af det gode ind i samfundet og i vores eget liv.

Ideen med vandre-yoga retreat’en er at blande forskellige af de bedste ingredienser til velvære i en cocktail som deltagerne kan mixe paa hver deres måde for at få nye vinkler og forhåbentlig en masse ny glæde ind i deres liv lige nu.

« Jeg glæder mig helt vildt til at opleve en skøn uge, udveksle erfaringer med I som kommer og til at dele de skønne bjerge heromkring med alle jer som jeg ved vil være lige så vilde med dem som jeg er. På forhåbentlig snarligt gensyn ».

Vi håber meget at turen kan gennemføres. Skulle Covid-regler spærre ben for os tilbagebetales det fulde beløb.

Yderligere information og tilmelding

Er du interesseret så kontakt Charlotte paa charlotte@shiatsuklinikken.dk eller paa telefon +33662137475

Eller Susanne paa info@lifecarestudio.dk eller paa telefon 40768240.

Först til mölle princip, 10-16 deltagere.